Relationer på nettet

Mødet med den anden

Randis afsnit passer perfekt til fremlæggelse!

December 14, 2006 by · No Comments · Blogroll

Hey!

Jeg har lige punket Randis afsnit ind på side 4 – Fremlæggelse. Det er jo perfekt der! Et af bedømmelseskriterierne er netop mediedidaktiske betragtninger.

Jakob

Sprog, skrift og skole.

December 13, 2006 by · No Comments · Blogroll

SKolens opgave har været at standardisere børns sprog- og mediebrug. Litteraturprofessor Jan Thavenius har foreslået at skolen i stedet skal skabe “et fællesskab, som gør forskellighed mulig” og opfatte dannelse som “en evne til at tolke og bruge mange kulturer, forskellige klassers kulturer, høj og lav kultur”. I forholdet til medier, kunne skolens rolle udfra dette synspunkt være, at give eleverne en distance til de medier, de oplever umiddelbart og komme tættere på de medier de har et distanceret forhold til.

Skriftbilleder udvikles hver for sig til hver sit brug, men støder også sammen og danner hybrider. ”Skoleskriften” er en uddannelsesskrift, mens børn og unge funktionelt benytter andre skriftformer tilpasset den interaktion, der for dem er det centrale i kommunikationen.

Second life

December 12, 2006 by · No Comments · Blogroll

Relationer på nettet i temaets mest ekstreme forstand, finder man i “Second life”. (Tjek evt. www.secondlife.com) Her finder man dét visse fremtisdforskere kalder “fremtidens internet, som består af en såkaldt virtuel virkelig verden! I Politiken forleden var der en artikel om ovenstående – og jeg skriver lige et mini-referat hurtigst muligt, da det faktisk er en temmelig interessant vinkel på emnet.  

Kommentarer! (Hurra)

December 12, 2006 by · No Comments · Blogroll

Det er en interessant problematik som vi også beskæftiger os med. Læs om kinéseren, der blev myrdet i RL for at sælge et virtuelt sværd på vores blog. Så kan man vist godt sige at cyberspace forpligter.

December 12, 2006 by · No Comments · Blogroll

Er det Kant, du efterlyser?
Da jeg læste det, kom jeg også til at tænke på Habermas’ “Herredømmefri samtale”.

- Egentlig vil jeg bare prøve at give en kommentar til en anden gruppe; det kommer så til at gå ud over jer :-)

Jeg prøver også at lægge et link til jeres blog på vores blog.

God dag, Dorte.

Mystisk?

December 12, 2006 by · 1 Comment · Blogroll

Meget mystisk – der er dukket flere kommentarer op på min mail (Signe) til vores blog, men de går tilsyneladende ikke ind på bloggen! – Bl.a var der en kommentar fra Trine Borch, der fastslår forpligtelse i cyberspace…prøver, om det er muligt at kopiere kommentarene til vores blog, da det er fantastisk at få respons på alle vores foreløbige tanker! 

Hvad er en relation

December 12, 2006 by · No Comments · Uncategorized

En relation defineres som en forbindelse til et andet menneske; i pædagogisk regi defineres en relation som en forpligtende instans; i forhold til psykologien tales om relation som det vigtigste kriterium for at kunne udvikle omsorg og tillid.

Relationer kan dels foregå interpersonelt, hvilket vil sige at der eksisterer et fysisk møde med “den anden”, og dels foregå distanceret gennem sprog, eksempelvis kan her nævnes de relationer der kun forekommer over en chat eller via brev udveksling.

Det kan diskuteres hvorvidt de to forskellige former for relationer er “lige gode” og dertil, hvorfor den ene er bedre end den anden. Skabes der forpligtigelse overfor de relationer der bliver skabt via en chat? Er alle ligestillede i jagten på at skabe relationer i det interpersonelle møde i forhold til søge relationer gennem chat og andre online fora?.  

Foreløbig problemformulering

December 8, 2006 by · No Comments · Blogroll

Baggrund og motivation

Emmanuel Levinas: I mødet med den anden (face to face) sker forpligtelsen.

Adam Joinson: Den manglende visuelle kontakt øger identifikationen ved gruppen, fordi forskellene mellem fællesskabets medlemmere lettere overses. (Ved ikke at være face to face med “den anden”, dømmer man ikke den  anden -; en mere overskuelig relation.)

På baggrund af disse holdninger/betragtninger, kan følgende foreløbig problemformulering formuleres:

Hvordan kan man karakterisere relationer på nettet i forhold til en traditionel opfattelse af interpersonelle relationer ?

Hvilke muligheder og begrænsninger rummer disse relationsformer?

Relationerne på nettet bliver i høj grad til via skriftsprog. I den forbindelse vil det være relevant at gå ind og karakterisere/analysere,  hvordan relationer bliver skabt igennem sprog. Dette kan gøres ved at undersøge chat-side eller andet?

Vi kan også formulere spørgsmål til unge omkring deres relationer på nettet – i hvor høj grad de betragter disse som værende “ægte”.

Brainstorm over emnet

December 7, 2006 by · No Comments · Blogroll, Uncategorized

Ud fra en kulturpessimistisk synsvinkel kan man stille sig spørgsmålet: Har man “ægte relationer” på nettet? Et sådan spørgsmål fører dog umiddelbart andre overordnede spørgsmål med sig, såsom; hvad er “ægte relationer” overhovedet? Hvad sker der i mødet med “den anden” – både udenfor og på nettet?

Sprog -Sprog etablerer virkelighed. Relationerne på nettet bliver først og fremmest til i sprog. Er de så ægte? Hvilke muligheder og hvilke begrænsninger ligger der alene i  sproget? Og i hvilket sprog bliver relationer til? (Karateristik af udvalgt chatside/weblog fx)

Filosofisk indgangsvinkel - Immanuel (efternavn, Jakob?) skriver om “mødet med den anden” ud fra en filosofisk tilgang til emnet. I ganske korte træk beskriver han, hvordan man i dét øjeblik, man møder en anden (fysisk), er forpligtet. Er man på samme måde forpligtet over for “den anden” på nettet?

Adfærd – I samme forbindelse er det interessant at se på, om en pågældende persons adfærdsmønstre (fx sociale) overføres til samme persons adfærd på nettet. Ændrer man  sin “maske” og foregiver sig for at være en anden (og dermed ikke er en “ægte relation”..?) eller viser ens adfærd sig ofte at være i overensstemmelse med ens “fysiske” adfærd?

Lad os se, hvordan vi kan pejle os mere ind på et specifikt spørgsmål og beslutte os for en vinkel at undersøge det ud fra! – Signe

December 5, 2006 by · No Comments · Uncategorized

Velkommen til vores blog!